KBK/BNV er glade for, at vi kan præsentere det danske billardfænomen Johnny Hansen, Bristol Odense – til vores jubilæumsarrangement d. 5. janaur 2015.
Johhny Hansen er søn af den dygtige keglebillardspiller Svend Aage Hansen.
Efter sigende så har Johhny til træning i sin klub Bristol Odense – lavet en serie på mere end 3200 ! Forhåbentlig var der ikke kun én der hjalp til med at rejse keglerne den pågældende dag !
Johnny Hansen var den første danske billardspiller til at have mere end 200 i årssnit i keglebillard, hvilket i sig selv er en stor bedrift.
Johnny Hansen er den danske keglebillardspiller der flest gange har præsteret at lukke i én indgang med 800 point.
Johnny har været Danmarksmester i keglebillard 3 gange – 2006, 2008 og 2010, og derudover har han vundet hold DM med Bristol Odense flere gange.
Johnny Hansen er 1. mand på det stærke Bristol Odense hold i Elitedivisonen, og han er registreret med et årssnit på 186.
KBK/BNV byder Johnny Hansen velkommen til jubilæumsarrangementet !