Nyheder

Idrætsfritidshjemmet

Onsdag d. 13/4 kl. 16 får vi besøg af et idrætsfritidshjem, som kommer med 10-12 børn, som gerne vil lære at spille billard (keglebillard). Det er en meget fin chance for, at vi kan promovere klubben til unge spillere og på længere sigt tiltrække nye spillere til klubben. Det kræver imidlertid, at nogle af klubbens medlemmer er villige til at møde op og give disse børn lidt vejledning i billardsportens mysterier. Bestyrelsen vil (naturligvis) være repræsenteret, men det er jo i alles interesse, at andre end Tordenskjods soldater dukker op. Så benyt derfor denne mulighed for evt. at hverve nye og unge kræfter til klubben.