Nyheder

Flemming Busk Knudsen valgt til ny formand for DDBU

Kære medlem
 
Bestyrelsen skal med nærværende mail orientere omkring ændrede ledelsesforhold i klubbestyrelsen.
 
Klubbens formand igennem de seneste 3 år, Flemming Busk Knudsen, blev på DDBU Årsmødet igår i Idrættens Hus, Brøndby – valgt som ny formand for DDBU. Da man ikke kan være både klubformand og unionsformand jvf. de gældende vedtægter i DDBU, så er Flemming Busk Knudsen lørdag d. 6. juni 2015 officielt fratrådt som formand for KBK/BNV, og klubbens næstformand, Christian Andersen, vil være fungerende formand frem til en ekstraordinær generalforsamling i KBK/BNV, som afholdes torsdag d. 25. juni kl.18.30 i klublokalet.
 
Bestyrelsen ønsker Flemming Busk Knudsen tillykke med valget som ny DDBU formand, og vi takker Flemming for hans indsats for klubben i sin formandstid.
 
Bestyrelsen har reorganiseret sig efter gårsdagens Årsmøde i DDBU, og bestyrelsen vil i praksis fungere lidt anderledes end hidtil frem til den ordinære generalforsamling i september 2015. Mere information om dette til den ekstraordinære generalforsamling.
 
Bestyrelsen vil ligeledes med denne mail indkalde medlemmerne jvf. klubbens gældende vedtægter, til ekstraordinære generalforsamling torsdag d. 25. juni kl.18.30 med følgende dagsorden til mødet:
  
Dagsordenen:
 
1. Valg af dirigent
2. Valg af formand  (Bestyrelsen foreslår Christian Andersen som ny formand for KBK/BNV)
3. Eventuelt.