Juleafslutningen i klubben var en hyggelig og sjov aften.
Omkring 45 mennesker var mødt op til Juleafslutningen.
Christian Lønne, Steen Søndergaard og Søren T. Larsen var de heldige og lykkelige vindere af flere flotte præmier til bingo-banko spillet, og formanden fik lov til at agere nummerpige, da vores sædvanlige søde nummerpige svigtede os på aftenen.
Ved det efterfølgende billardspil på keglebordet, der var Michael flyvende til pindespillet , og han vandt den konkurrence som Flemming Jørgensen var en retfærdig dommer på.
Jan Henry stod for et nyt initiativ til Juleafslutningen, da han introducerede 5 bals spillet på det ene carambolebord, som blev vundet i god teknisk stil af hajen Bruno Arndt.
Flemming B. Knudsen vandt 3-bande med keglepind på midten – skarp forfulgt af den særdeles velspillende og koncentrerede Klaus Rasmussen.
Tommy Nerding var en teknisk og spillemæssig nydelse i udførelsen af dette spil, og sjældent har vores “horn gris” lydt så mange gange og på så kort tid, og ved så mange udlæg på carambolebordet, som da Tommy Nerding førte sig frem foran måbende og imponerede klubkammerater torsdag aften !
Det var en fornøjelse at se, hvordan billardkøen Longoni “Wunderbaum” kan håndteres af en Tommy Nerding i form ! Tak for kaffe ! (hi hi)
Damerne fik lavet nogle rigtige flotte Juledekorationer, og dommerkommitéen var på lidt af en opgave, da præmierne skulle uddeles !
Respekt the ladies !
Bestyrelsen vil gerne have lov til at sige tak til fremmødet, og vi håber, at alle nød stemningen og de sjove aktiviteter til Juleafslutningen.
Vi gentager arrangementet til næste år !
Med venlig hilsen
Bestyrelsen