Nyheder

Danny Korte i strålende form

Ved 1. runde af Finalerunden om Klubmesterskabet 2013 i 3-bande carambole, viste Danny Korte meget flot billard. I de to kampe der blev afviklet tirsdag d. 21. maj mod henholdsvis Bruno Arndt og Nick Månsson, lukkede Danny kampen mod Bruno i 36 indgange. Han brugte herefter kun 22 indgange mod Nick, og spillede med 2,272 i snit. I denne kamp brillerede han ligeledes med en serie på 16. Flot spillet !. Danny Korte har efter de første to kampe 1, 724 i totalsnit, og det er godt gået.

Flemming B. Knudsen er også ubesejret efter de første kampe, og møder Danny Korte i en afgørende kamp om Klubmesterskabet tirsdag d.28. maj. Flemming vandt over Nick Månsson i en tæt kamp, hvor han fik lukket med en serie på 7, da Nick stod på 48. Flemming vandt efterfølgende over Bruno Arndt 50-30 i 43 indgange. Nick og Bruno spiller således en direkte kamp om 3. pladsen, og Danny og Flemming spiller om Klubmesterskabstitlen og andenplacering, når 2. runde af Finalerunden afvikles.