VM 3-bande carambole i Randers i 2019

×

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2405 af /customers/5/8/9/kbk-bnv.dk/httpd.www/includes/menu.inc).
Den Danske Billard Union arrangerer Verdensmesterskabet i 3-bande carambole i dagene d. 26-30. november 2019. VM spilles på Værket i Randers, hvor 48 spillere fra hele verden vil møde op for at dyste om UMB VM i 3-bande carambole.

DDBU forberedelserne til stævnet er i fuld gang, og vi har flere organisationsudfordringer til dette store VM arrangement på dansk jord.

Èn af udfordringerne er dommerlogistikken til stævneafviklingen, hvor vi får brug for et større antal dommere til at håndtere turneringsafviklingen i Randers. VM spilles over flere dage og med mange kampe. Til alle kampene skal der bruges 2 dommere pr. bord.

DDBU har brug for at opbygge et dommerkorps til VM i Randers, og vi har brug for at gode kræfter i Danmark melder sig til at hjælpe DDBU organisationen med denne opgave.

Som dommer ved VM får man en unik mulighed for på tæt hold, at følge og lære af de bedste 3-bande spillere i verden. Der går år imellem, at hele verdenseliten befinder sig samlet i Danmark og udfolder deres store spillemæssige evner ved billardbordet.

DDBU har en naturlig interesse i, at have dommer logistikken på plads i god tid inden stævneafviklingen, således at vi har en opbygget plan A, og en opbakning i form af en plan B.
Med hensyn til organiseringen af VM stævnet, og set i relief til overbliksforhold for VM arrangementet.
Derfor er vi allerede her i efteråret 2017 i gang med at rekruttere dommere og lave information derom.

Skulle du have lyst og mod på at være VM dommer i Randers i november 2019, kontakt venligst DDBU pr. mail om dette.

DDBU vil op til VM lave dommer kursus.

Vi håber i DDBU, at mange medlemmer vil byde ind med dommerhjælp til VM.

Tak til de medlemmer i DDBU, som allerede har givet tilsagn om at være dommer ved VM i Randers i 2019.

Med venlig hilsen
Flemming Busk Knudsen - Formand for Den Danske Billard Union