Til klubmedlemmerne og til alle klubbens venner i det danske.
KBK blev startet d. 5. januar 1925, og derfor holder KBK/BNV 90 års fødselsdag d. 5. januar 2015.
Bestyrelsen planlægger at lave nogle forskellige tiltag i forbindelse med fødselsdagen, herunder opvisningskampe i carambole og keglebillard.
Senere på året vil der komme mere information ud omkring fejringen af 90 års dagen.
Sæt allerede nu et kryds i din kalender ud for denne dato, idet det bliver en billardfestdag af dimensioner !
Til opvisningskampene får vi besøg af verdensstjerner fra udlandet, samt af to store danske køartister i keglebillard, Johnny Hansen, Bristol Odense og Ole Nymark, Vejby Billard Klub, som tager en dyst til 800 point. Begge keglespillere har lavet de 800 point i én indgang – og dette flere gange ! Velkommen til København – Ole og Johnny ! Vi håber I vil være motiveret og engageret på dagen, og at I vil levere en flot billardopvisning, som de helt exceptionelle keglespillere, I begge er !
Det er med stor glæde, at klubben kan invitere alle danske billardvenner til et ægte Copenhagen Billard Event om aftenen d. 5. januar 2015, hvor vi udover den interessante opvisningskamp i keglebillard, også kan præsentere to navnkundige verdensstjerner i vores klublokale.
Det er nemlig lykkedes klubben, at vi på københavnsk og dansk jord kan præsentere: EL CLASSICO IN 3-CUSHION BILLIARDS
DICK JASPERS vs. TORBJØRN BLOMDAHL
De to verdensnavne i carambole har givet formanden deres tilsagn om, at de kommer til København/KBK/BNV, og de vil gerne være med til at fejre klubbens 90 års fødselsdag d. 5. januar 2015. Det gør de med glæde og med ære.
Det bliver lidt af et nytårsbrag rent billardmæssig, at se de to verdensstjerner folde sig ud i vores billardlokale.
Ingen af dem vil tabe til den anden, og der er meget prestige og billardmæssig stolthed på plads, når de møder hinanden til en dyst ! Derfor er der i sandhed tale om ” El Classico “, når Blomdahls kreative og aggressive spillestil støder ind i Jaspers præcise og skolede spillefacon på billardklædet.
DETTE SKER I KBK/BNV – MANDAG D.5. JANUAR 2015 KL.19.00 !
Derfor kan tilskuerne til opvisningskampen forvente motivation, engagement, kreative løsninger, store serier og flotte snit fra begge spillerne, når de mødes til en spændende og flot billardopvisning i KBK/BNV.
WELCOME TO COPENHAGEN BILLARD EVENT – JANUARY 5, 2015.
Mød op på dagen, så vi kan fejre klubben og så vi kan nyde noget godt billard sammen i vores flotte billardsalon !
Med venlig hilsen
Bestyrelsen